Hastighedsoptimering – gør både Google og dine besøgende glade

Hastighedsoptimering – gør både Google og dine besøgende glade

Arbejder du med søgemaskineoptimering af din hjemmeside, gør du klogt i at have en hjemmeside som loader hurtigt. Har du nemlig en langsom hjemmeside, kan du risikere at søgemaskinerne begynder at kigge skævt til den. Dette sker både direkte som en del af Googles algoritmer, men også af indirekte årsager. Dine besøgende vil nemlig opholde sig i kortere tid på din hjemmeside, samtidig med at din hjemmesides Bounce Rate vil være højere end en hjemmeside som loader hurtigt. Udover at sidstnævnte to elementer kan påvirke din konverteringsrate negativt, er det også noget som Google kan se. Da brugernes adfærd også indgår i Googles algoritmer, betyder det at en langsom hjemmeside både direkte og indirekte kan trække din hjemmeside ned på Google.

Hastighedsoptimering er en god investering

Hos Blücher Media er vi eksperter i af få langsomme hjemmesider til at loade hurtigere. Vi behersker nemlig de nødvendige teknikker, som kræves for at du kan få en lynhurtig hjemmeside, til gavn for både besøgende og søgemaskiner. At udføre gennemgribende hastighedsoptimering, kræver som oftest mere end blot installation af et par plugins og afkrydsning af et par flueben. Uden den nødvendige viden, risikerer du derfor, at du kun opnår en brøkdel af den performanceforbedring som vi kunne have skabt.

Er din hjemmeside baseret på WordPress, er du ekstra godt stillet når du køber hastighedsoptimering hos os. I så fald tilbyder vi nemlig hastighedsgaranti på det udførte arbejde. Det betyder, at vi kun sender dig en faktura, hvis vi opnår det mål som vi opsætter inden vi påbegynder arbejdet. Har du en typisk WordPress installation på et gennemsnitligt webhotel, vil vi typisk kunne tilbyde en hastighedsgaranti på 1,5 sekund for en normal underside. Vi stopper dog ikke vores arbejde ligeså snart, at vi opnår det fastsatte mål. For de flestes vedkommende betyder det derfor, at deres website ender op med at loade markant hurtigere, end hvad de fik sat i udsigt.

Ny hjemmeside eller eksisterende hjemmeside?

Uanset om du står til at skulle skifte design, eller om du allerede er tilfreds med din hjemmeside står vi klar til at hjælpe. Vi kan nemlig både udføre hastighedsoptimering på din eksisterende hjemmeside, eller være med i processen omkring opdatering af din hjemmesides design. Skal du nemlig have nyt design, kan du med fordel tænke hastighedsoptimering ind, før at selve temaet bliver kodet til din hjemmeside. Ellers risikerer du nemlig at skulle betale for at vi retter elementer, som lige så godt kunne have været lavet korrekt fra start. Er du allerede tilfreds med dit nuværende design, retter vi selvfølgelig blot din gamle hjemmeside – intet problem.

Professionel hastighedsoptimering eller gør det selv optimering?

Video om hastighedsoptimering fra marketing.dkVi anbefaler som udgangspunkt altid, at du får en fagmand til stå for hastighedsoptimering af dine vigtige websites. Så er man nemlig sikker på at trække på den nødvendige viden, som der kræves for at opnå størst mulig performanceforbedring. Mange af vores kunder har dog også supplerende hjemmesider, som de ikke nødvendigvis tjener penge på. Da det selvfølgelig også er vigtigt at disse websider loader hurtigt, kan det her være værd at overveje, selv at stå for hastighedsoptimeringen. Du vil sikkert ikke komme helt så langt, som en fagmand ville kunne have gjort det, men vil omvendt stå tilbage med en hjemmeside som er hurtigere end da du begynde selve hastighedsoptimeringen.

For at klæde dig bedst muligt på til at foretage hastighedsoptimering, anbefaler vi derfor at tegne et abonnement på marketing.dk, hvor vi forklarer hvorfor man skal, og hvordan man kan udføre hastighedsoptimering. Følger du blot de råd som vi giver, og husker samtidig at teste dine ændringer løbende for at måle effekten, skulle basis være lagt for en hurtigere hjemmeside.